Hvis vi skal forstå Tro og Lys fællesskabet må vi gå tilbage til røddene: hvordan opstod det? I 60ene og meget længe før, var personer med indlæringsvanskeligheder og deres forældre udstødt af samfundet. Forældrene følte fortabte med deres barn og nogle gange skammede de sig. Menigheder var ikke særlig åbne for personer med indlæringsvanskeligheder. De ville ikke give dem nadver idet de mente at ” det kunne de ikke forstå”. Man skjulte ofte personer som havde indlæringsvanskeligheder, eller gemte dem i store institutioner (sindsygeanstalter eller psykiatriske hospitaler). Den vigtigste hensigt med valfarten til Lourdes i Påsken 1971 var at, integrere handicappede mennesker i nationale og bispedømmers valfarter og derfra ind i kirken. Dette var udløst af Camille og Gérard Proffits smertefulde valfart til Lourdes nogle år forinden.
Dengang var det blevet forbudt dem at tage deres børn med ind på hotellerne. Noget måtte der gøres. Det var nødvendigt for personer med indlæringsvanskeligheder, deres forældre, brødre og søstre, at finde deres plads i kirken og i samfundet. Men først var det nødvendigt for dem at forlade deres ensomhed og mødes sammen i fællesskaber. Der kunne de lære hinanden at kende, og støtte sig self og give indbyrdes støtte. For at klare valfarten i påsken 1971 var det nødvendig med forberedelser, særlig i de måneder lige forinden. Valfarten af 1971 bragt sammen 12000 folk (4000 forældre, 4000 handicappede, og 4000 venner hvoraf mange var unge mennesker). Det var som en stor glædessang. Lourdes blev et umådeligt stort feststed.