Forventninger

Lidt om at få et handikappet barn

Når man venter et barn, er der mange forventninger til fremtiden. Til fødslen, til livet bagefter, til barnets udvikling osv. Nogen forventninger er lettere at justere end andre. Hårfarven og om barnet har familiens træk. Vi vil altid spejde efter noget vi genkender fra os selv i barnet. Glæden er stor når vi finder det og vi justerer. For vi har set det vi ledte efter, fællestrækkene. Vi er skabt til at spejle os i Hans billede og spejle hinanden i vores eget billede. Nogen forventninger er svære at give slip på. Når man får et handicappet barn fx og man spejder efter noget genkendeligt og det man ser: er det skæve. Er der også skæve sider hos Gud? Er der skæve sider hos mig? Jeg gemmer mine skæve sider for dem vil jeg ikke udstille for hele verden, men den handikappedes skæve sider udstilles og minder mig om mine egne. Som Malcolm Muggeridge skriver i sin bog ’Conversion’ på side to: ’Da jeg tænkte over det bag efter,

indså jeg at mennesker med genetiske fejl er himmelske beskeder med den specielle rolle i denne verden at vise de fysiske og mentale fejl som vi alle sammen har usynligt inden i os, vise dem synligt og på ydersiden.’ Verden i dag har ikke lyst til at få udstillet at den ikke er perfekt. Når man får et handikappet barn begynder en lang proces i forventnings-justering. Hvor denne proces ender, ved jeg ikke, men det er en proces i at slippe forventninger og egne ideer, og lade Gud være Gud. Jeg vil ofte gerne vide hvorfor Gud gør sådanne ting, og selv om jeg af og til får svar, så er det svære ikke at forstå svarene, men i at acceptere at Han tænker helt anderledes end mig. Vi kender ikke morgen dagen på forhånd. Men vi ved hvem der bringer os i morgen. Hvem der giver kræfter, kreative ideer og lyst til de udfordringer vi stilles over for. For mig med Sara på 9 år der har Downs syndrom er dette blevet et vigtigt ord. Når jeg kender Ham og ved at Han vil mig og Sara det bedste så må