det bofællesskab, hvor jeg arbejder. Vi satte os ind på et lille pizzaria for at få os et stykke pizza og noget sodavand. Lidt efter kom der en mand, der så lidt forhutlet ud – måske en hjemløs. Han købte sig også et stykke pizza og noget vand og satte sig ved vores bord. En af vores beboere, der ikke har talesprog, kontaktede ham gennem berøring og lyde. Han kikkede venligt på hende og hjalp hende med hendes pizza og soavand. Han tørrede hende også om munden, når der var behov. Han fortalte, at han holdt meget af udviklingshæmmede og har arbejdet med disse mennesker i 4 år. Jeg oplevede denne situation som et meget smukt møde mellem to mennesker, der begge er i samfundets periferi. De havde en fin kontakt, og vores beboer har sikkert gennem sin kærlige berøring og opmærksomhed været med til at gøre denne dag til en dejlig dag for manden. De gav hinanden af kærlighedens frugter! Jeg håber, at dette plus det nye ”Guidelines” kan give
lidt inspiration og hjælpe jer i Tro og Lys-grupperne til fordybelse i årets tema. Guidelines sætter fokus på nogle af de første kristne, der gennem deres liv har givet verden en masse ”kærlighedsfrugter”. Der er også forslag til mange spændende aktiviteter.
Må Guds kærlighed fylde jer og hjælpe jer til at bære frugt!
Kærlig hilsen
Kirsten H. Jørgensen
Vicekoordinator, Tro og Lys, Danmark