”Sandelig siger jeg jer: Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre, har I gjort imod mig”.
Inspireret af Guidelines for 2018-19 vil jeg skrive denne hilsen: Jeg håber, at I, der er medlem af en Tro og Lys-gruppe, er kommet godt i gang med denne nye sæson, der sætter fokus på mange forskellige slags fællesskaber. F.eks. er der fællesskaber af flygtninge, fællesskaber af medarbejdere, fællesskaber af vidner og fællesskaber af familier.

Her ved juletid bliver der i Guidelines sat fokus på fællesskaber af tilbedere. Tilbederne, der her tænkes på, er englene, hyrderne og de vise mænd. Alle disse tilbedere hørte Guds kalden og blev draget til at opdage, hvad denne kalden gik ud på. De blev alle så begejstrede over, hvad de så og hørte, at de MÅTTE fortælle det videre. Først opdagede englene Jesus. De skyndte sig at fortælle hyrderne om Jesus, der hastede af sted for at finde det lille barn.

Stjernen på himlen blev tændt som en hjælp, og den så de vise mænd også langt borte. De blev nysgerrige efter at se, hvad det var, som Gud ville have dem til at opdage. De drog af sted med fine gaver, som de først troede skulle gives til en almindelig kongesøn, men de fandt ud af, at Guds søn slet ikke befandt sig på et kongeslot, men i en simpel stald. Allerede fra starten var Guds søn ”en af de mindste” i denne verden – hjemløs og fattig. Alligevel forstod hyrderne og de vise mænd, at Jesus var Guds søn, og de fortalte begejstret, hvad de havde set og hørt.

Tro og Lys er også et fællesskab, hvor vi sætter ”de mindste” i centrum, og vi deler glæder og sorger med hinanden. Når vi ved juletid hører om englene, hyrderne og de vise mænd, så kan vi lade os inspirere af deres lydhørhed overfor Guds kalden, deres nysgerrighed efter at opdage, hvor denne kalden førte dem hen – for til sidst at tilbede Jesus og begejstres over den kærlighed, som Gud viste dem, ved at blive et lille menneskebarn.

Som Gud kaldte dem, kalder Han også os. Han kalder os til at opdage, hvor Jesus er, og viser os, at Han nogle gange er, hvor vi mindst venter det. Han kalder os også til at vise omsorg – ligesom Jesus skulle have omsorg for at kunne vokse op og blive et voksent og modent menneske. Vi skal vise omsorg for hinanden – især for dem, der har mest behov. Vi skal også øve os i at lytte til hinanden, for Gud lever i hver enkelt af os. Vi hører Guds kalden gennem hinanden. Hvis vi er i et bønnens fællesskab, hører vi lettere Guds kalden, for da er Gud i vores midte.

Lad os i den kommende adventstid tage os nogle stille stunder, hvor vi lytter til, hvad Gud vil sige til os dybt i vores hjerte. Når vi samles med andre mennesker – f.eks. i vores Tro og Lys-fællesskaber – så lad os prøve at blive bedre til at lytte til hinanden og forstå, hvad vi hver især ønsker at fortælle. Nogle gange er det ikke altid det første, man hører, der er det rigtige. Nogle gange er der et budskab nedenunder, man ikke hører med det samme.

Hav en rigtig god og velsignet advents- og juletid og et nytår fyldt med spændende opdagelser!
Kærlig hilsen
Kirsten

I mange år  Rosa og hendes frivillig   team på Hellige kors kloster, kærligt bød os i Tro og Lys velkommen på en dejlig og billig ferie dér i de skønne omgivelse omkring klosteren. De vækkede os hver morgen med sang, lavede lækkert husmands mad til os og bad sammen med os i den skønne kirke. ! Det er vi meget taknemmelig for og husker og beder for Rosa især ved denne tid. Ligeledes husker og beder vi også for den kære lille Rose Vestergaard der døde  i en alder af  5 år .  Link til Rosas livshistorie her.

Jesus talte til Ingolf
Ingolfs mor Maria fortalte mig: At da Ingolfs far blev mere og mere dement blev hun desperat og fortvivlet. Hun ringede forgæves til plejehjemmet for at bede om en plads til faren. Maria sagde: ”Jeg sad og var ved at bryde samme. Jeg ringede til rådhuset og græd i telefonen. Så sad jeg i stuen opløst af gråd. Lidt efter kom Ingolf ned. "Mor" sagde han glad, "Jesus kom til mig i nat" ” "Sagde han noget til dig" spurgte jeg lidt tøvende. "Ja mor". Han sagde "Far skal nok få en plads på plejehjemmet… meget snart." Lidt efter ringede telefonen. Der var nu plads til Ingolfs far på plejehjemmet.

… billedet siger mig utrolig meget. … I Billedet er Jesus central, som han var det, i Ingolfs liv.       Det glæder mig at ... billedet ... fortæller sandheden i Jesu budskab.  Jesus glæder sig over de mysterier som åbenbares for dem som ”kun” er børn (cf Lk.10:21.22)… Vi i Tro og Lys var glade for Ingolf.  Men Jesus kunne endnu mere henrykkes over Ingolf. Jesus kendte ham, og  glædede sig over ham mere end nogen af os. 

Ingolf kunne sidde ved orgelet i den stille kirke.   Sidde ved siden af Jesus, tænkte jeg.  Ingolf spillede sin særlige musik for sin ven                                  ... Da Ingolf ministrerede (en ministrant hjælper præsten under messen) kunne han nogle gang føle en særlig ansvarlighed.                                                                                                                                                                  Det var som om han sagde til sin ven, Jesus ”Jeg har noget at sige menigheden”. Så ville Jesus sige ”Det er OK, Ingolf.  Jeg husker især en messe,  kort før askeonsdag, hvor Ingolf var en af ministranterne. P. Michael mindede  menigheden om at faste og afholde sig fra kødspisen for askeonsdag.  Straks stillede Ingolf sig op ved siden af ham. Han sagde højtideligt til menigheden:  ” Næste onsdag er askeonsdag og I må ikke spise fisk! ” Billeder Ingolf Adamsen

Chiara (Gud) hører og kommenterer Amalie og Elisabeth der beder Fader vor, ved en Tro og Lys retræte.