Når man venter et barn, er der mange forventninger til fremtiden. Til fødslen, til livet bagefter, til barnets udvikling osv. Nogle forventninger er lettere at justere end andre. Hårfarven og om barnet har familiens træk. Vi vil altid spejde efter noget vi genkender fra os selv i barnet. Glæden er stor når vi finder det og vi justerer. For vi har set det vi ledte efter, fællestrækkene. Vi er skabt til at spejle os i Hans billede og spejle hinanden i vores eget billede. Nogle forventninger er svære at give slip på. 
Når man får et handicappet barn fx og man spejder efter noget genkendeligt og det man ser: er det skæve. Er der også skæve sider hos Gud? Er der skæve sider hos mig?  Jeg gemmer mine skæve sider for dem vil jeg ikke udstille for hele verden, men den handicappedes skæve sider udstilles og minder mig om mine egne. 
Som Malcolm Muggeridge skriver i sin bog ’Conversion’ på side to: ’Da jeg tænkte over det bag efter, indså jeg at
  mennesker med genetiske fejl er himmelske beskeder
 med den specielle rolle i denne verden at vise de fysiske og mentale fejl som vi alle sammen har usynligt inden i os, vise dem synligt og på ydersiden.’ 

Marias lovsang. farvelagt af Dorte

Verden i dag har ikke lyst til at få udstillet at den ikke er perfekt. Når man får et handikappet barn begynder en lang proces i forventnings-justering. 

Hvor denne proces ender, ved jeg ikke, men det er en proces i at slippe forventninger og egne ideer, og
 lade Gud være Gud.
.Jeg vil ofte gerne vide hvorfor Gud gør sådanne ting, og selv om jeg af og til får svar, så er det svære ikke at forstå svarene, men i at acceptere at Han tænker helt anderledes end mig. 

Vi kender ikke morgen dagen på forhånd. Men vi ved hvem der bringer os i morgen.   Hvem der giver kræfter, kreative ideer og lyst til de udfordringer vi stilles over for. For mig med Sara på 9 år der har Downs syndrom er dette blevet et vigtigt ord. Når jeg kender Ham og ved at Han vil mig og Sara det bedste så må jeg opgive at regne ud hvad dette bedste er. For det kan jeg ikke, jeg må lade Ham vise mig hvad i morgen indeholder og igen og igen har Han overrasket mig. Jeg troede jo at det bedste for mig /os var et ’almindeligt’ barn. Jeg tror ikke Gud lever fejl, det var ikke en smutter at Sara blev lige netop den person som hun er. 
Hun har vist mig sider af Gud som jeg aldrig ville have set hvis ikke hun var der.
Som jeg ikke forventede at se. 

For hun tænker anderledes end mig.Jeg må erkende at jeg ikke kender Gud nok og at Han altid har større kærlighed og er mere storesindet og vildere end mine forventninger til Ham

Fortsætter