Fra Nordjyllands-gruppen beretter Hans: Vi har en dejlig gruppe! Vi har det alle godt med hinanden og glæder os til vore møder, som vi holder en gang om måneden hos Marianne og Hans. Vi bor langt fra hinanden, så derfor holder vi længere møder. Vi begynder med afhentning i Dronninglund ved rutebilen 11.30, spiser frokost sammen og holder så møde, hvor vi følger årets højtider, aktuelle spørgsmål hos deltagerne, pave Frans’s ideer om skaberværket (Laudato Si) eller månedens tema. Dernæst tager vi gerne på en lille udflugt med kaffekurv, hvis vejret tillader det, eller vi tegner, maler, laver lys etc. Til sidst laver Ole og Marianne aftensmad, og Dorte og Hans udforsker computerens forunderlige verden. Vi har også været på to dejlige udflugter til Tilst og rigtigt hygget os med jer! Herligt! Det er ture, der er i høj kurs! Nu glæder vi os til retræten i Vadstena, hvor ¾ af gruppen deltager. Mange kærlige hilsener til alle og god retræte på Magleås. Vi sætter lys for jer.
Fra Bethlehems-gruppen beretter Simon: Betlehemsgruppen har haft en dejlig sæson. Vi har haft den glæde, at et medlem af Betlehemskirkens menighed, Eva , har meldt sig ind i Tro og Lys og kommer trofast til vores møder. Hun er et ressourcestærkt, venligt og sødt menneske, der er til fælles glæde. Hun er også musikalsk og har en Taize-gruppe i menigheden. Hun har også meldt sig til Vadstena-retræten, så mange kan få lov at møde hende sammen med kerne-medlemmer af vores gruppe. En ung dame, Liv, ca 20 år, har én gang været med til et møde sammen med hendes mor. Som regel er vi ca. 10 til vore møder. Vores faste gruppe er nu Amalie, Elisabeth, mor Ulla og Chiara, Sara , Erik og Åse, Inger Lis og Lars og Eva samt Simon. L. Sr. Elisabeth og Inge kommer også engang imellem og hjælper til. Jesu Små Søstre beder for os. Tit kommer mindre børn fra menigheden og deltager. Vi har kontakt til andre unge mennesker som Helena og Oscar og Saras veninde Nana – alle, som har været i Eriks konfirmand gruppe. Vi kan mærke med glæde, at vi er meget velkommen i menigheden, og det hjælpes af, at vores møder begynder med familiemessen sammen med menigheden. Fra Samsø/Tilst-gruppen beretter Johannes og Elisabeth:
Tro og Lys-sammenkomsterne i Tilst er for Hannah fuldt på højde med hendes fødselsdag – og det siger ikke så lidt! Vi glæder os til at se flere af jer igen d. 23/9-17. Vi kan desværre ikke være med på Magleås længere. Så meget mere er vi glade for, at I vil komme til os! Vi ønsker jer en velsignet retræte! Hannah Tro og Lys, Danmark, vokser stille og roligt med gode aktiviteter og dejligt fællesskab rundt omkring i landet. Det kommende år vil især udfordre os ved, at vi skal forberede og afholde generalforsamling for vores provins ”Nordlysene” – naturligvis i samarbejde med provinsrådet, men vi skal være tovholdere! Det kræver forbøn, så vi får en god generalforsamling og får valgt et godt nyt provinsråd. Men hvis vi husker at have Jesus og vores udviklingshæmmede medlemmer i centrum, skal det nok gå! Inge Switon Rønnow, Simon Gough og Kirsten H. Jørgensen Bestyrelse for Tro og Lys, Danmark. |
Webansvarlig: Simon P. Gough
Archives
Januar 2024
Categories
Alle
|
- Blog
- Vårsghilsen fra Provinskoordinatoren
- Tro og Lys velkom
- Årsberetning 2021-2022
- Historie
- Tro og Lys start i Danmark
- I tilfælde af overgreb mod børn og voksne i Tro og Lys
- Solidaritet
- Nyheder fra Tro og Lys i Syrien
- Vesterbro program
- Bethlehems program
- Forventninger 1
- Kontakt ,kontingent info.og vedtægter
- Linkotek
- Bibliotek
- Fioretti - små historier
- Referatet/årsregnskab 2018 fra generalforsamling Tro og Lys Danmark 2019
- Finde emner i blog
- Tro og Lys bøn