|
|
Den sang, der vandt efter sangkonkurrencen for de 50 jubileum for Tro og Lys, er "Del din glæde her til lands" af Kirt Bromley fra USA. Kirt er medlem af gruppen "Saint Louis" . Tak til Kirt! Kirsten skriver :Kære venner. Her kommer så min udgave af Tro og Lys sangen, efter at Ole har lavet den til en mp3-fil (lydfil). Jeg håber, at I kan høre den. Den er ikke helt fejlfri, men jeg håber, at I synes, den er ok:-) Kærligst Kirsten  ”Vi er blomster i Guds have”. Det er titlen på en af dejlige Tro og Lys-sange, som vi har lært af vores norske venner. Med dette blomsterbillede fra min have for nogle somre siden, vil jeg minde jer om, at vi alle er som en blomst i Guds have. Desværre kan vi ikke være så tæt sammen endnu, som blomsterne er på billedet, men en dag bliver det muligt igen! Vi ved endnu ikke, om det bliver muligt at holde vores retræte og generalforsamling i St. Bededagsferien på Emmaus, som vi har gjort før, men vi håber, og stedet er også booket. Vi håber også inderligt, at vi kan komme til Lia Gård for at holde vores Tro og Fællesskabs-retræte d. 28/6-4/7. Lad os håbe og bede til, at corona-smitten bliver slået ned, så vi igen kan bevæge os mere frit rundt og mødes på tværs af landegrænserne – og give hinanden et varmt kram! Selv om vi ikke har så meget fysisk mødeaktivitet i øjeblikket, så har vores forening Tro og Lys, Danmark, og det internationale fællesskab - som vi er en del af - brug for nogle penge til at betale de udgifter, der er trods corona-nedlukning. Vi vil gerne kunne give tilskud til jer, når I deltager på St. Bededags-retræten eller Tro og Fællesskabs-retræten, og det koster noget at afholde disse arrangementer. Desuden betaler alle Tro og Lys-grupper til vores fælles kontor i Paris, der sørger for at lave og sende Guidelines og en masse anden information til hele verdens grupper. Der skal også bruges penge til rejse- og mødeaktivitet for vores internationale ledere – bl.a. når de besøger vores provins. Nogle Tro og Lys-grupper i de fattige lande i verden har det meget svært i disse tider. Mange familier er ramt af sygdom, og på grund af corona kan nogle forældre – også med handicappede børn - have svært ved at forsørge deres familie. Derfor har de også svært ved at give bidrag til Tro og Lys – både i deres eget land og til det internationale fællesskab. Os i de rige lande må derfor hjælpe disse mennesker, hvis vi kan. Normalt har vi i Danmark i København hvert år en basar i Vesterbro-gruppen og Bethlehems-gruppen. Dér bliver der samlet ind til Solidaritet. Det er penge, som vi sender til Tro-og Lys-kontoret i Paris. De sørger så for, at pengene kommer til de grupper, der har mest behov. I år kan vi ikke holde basar, så derfor beder vi om, at I sender pengene til vores konto i stedet og skriver, at det er til Solidaritet. Samtidig med, at vi beder om Solidaritetspenge, vil vi også bede om, at I husker at betale kontingent. Det er 225 kr. pr. person om året eller 400 kr. for en familie. Tro og Lys´s bankkonto er: Reg.nr.: 5338. Kontonr.: 0248596. Husk at skrive navn, og om det er kontingent og/eller solidaritet! Til slut vil jeg ønske dig/jer et dejligt forår, en god fastetid og en velsignet påske! De kærligste hilsner fra Kirsten   Billed af Jesus fremstilling i templet er fra Wikipedia, en Georgisk ikon fra 1400 tallet. Man kan se Joseph Maria og Jesus til venstre og de gamle menneske Joakim og Anna til højre. Donal Lucey, Tro og Lys præst i Ebgland skriver: Hilsen til alle vores venner i Tro og Lys ! Mens jeg skriver, nærmer vores store universelle fest (red:Kyndelmisse) sig, og jeg er bevidst om, at vi ikke vil være i stand til at mødes fysisk dette år nogen steder i verden; måske for første gang i vores historie. Samlingen i vores regioner er noget, vi ser frem til hvert år omkring Kyndelmisse-festen. Det er en særlig tid for os, for når vi mødes, ved vi, at vi er forbundet med alle Tros- og Lyssamfund rundt om i verden. Vi samles alle sammen for at fejre denne gave, der er tildelt os. Gennem denne gave er vi kommet til at værdsætte den unikke skønhed i enhver menneskelig person; at alle Guds børn har 'en plads i koret'. Det er blevet meget reelt for os, og det er naturligt, at vi samles for at fejre. Vores møder, vores sammenkomster er særlige tider. Det er den tid hver måned, hvor vi er i gruppen; når vi samles som enkeltpersoner og bliver andre end os selv. Så vi savner vores sammenkomster i løbet af denne nedlukningstid, og det er blevet meget klart for os, at vi alle ønsker at mødes- at infri det grundlæggende behov for at være sammen, dele, le, røre. Måske røre især, fordi berøring giver os en følelse af accept og tilhørighed; at være elsket. I år er vi ikke i stand til at samles og være tæt på hinanden på den måde. Men vi kan samles i bøn, og nogle af os kan muligvis mødes næsten og være i kontakt gennem Internets gave. Også for den gave takker vi i disse mærkelige tider. Og selvom vi ikke fysisk vil være sammen, vil kærlighedens riller nå ud og røre ved os. Vi vil huske. Vi vil huske på en måde, der er mere end hukommelse. Når vi reflekterer over den smukke historie, der blev forkyndt på vores festdag - historien om fremstilling af Jesus i templet. Og kernen i historien er det ømme møde af Jesus familie med Simeon og Anna. Der er det øjeblik i historien, hvor Simeon er i stand til at holde babyen og forkynde, hvilken velsignelse det var for ham. Og da han holdt babyen, afslørede han skønheden, undren og muligheden i det lille skrøbelige barn. Som vi husker, ved vi, at det er mere end at huske, fordi historien også er vores historie. Der er undring, skønhed og mulighed i os alle. Det forkyndes altid i vores samlinger, nogle gange med ord, men oftere ved vores nærvær med hinanden. Mulighedens frø er altid der. Nogle er vi født med, og nogle skal endnu såes. Alle venter på at springe ud; pulserende med endnu ikke fødte drømme. Gennem vores kærlighed kan vi røre dem indtil livet; vi kan lokke hjertet til at vælge frø af løfter, muligheder og nyt liv. ” His jeg kunne ønske mig Noget, da vilde jeg ikke ønske mig Rigdom eller Magt, men Mulighedens Lidenskab,.. (Kierkegaard Enten Eller). Glædelig fest. Donal Lucey  I år har jeg svært ved at komme i julestemning. Det skyldes dels, at coronaen giver os så mange begrænsninger og bekymringer – dels, at der har været så meget død og sorg inden for de sidste uger i mit liv. Oles og min 14 år gamle hund måtte aflives d. 25/11 p.gr.a. en diskusprolaps. Samme dag får jeg at vide, at en musikvens 17-årige søn er blevet kørt ihjel. Samme uge dør tre af vores gode gamle Tro og Venner: Margrethe Enemark Andersen, Vibeke Baadsgård og Jette Wulffsberg. Forfærdeligt trist! De afdøde er hos Gud, men de savnes af venner og familie. Sorgen tynger og gør det svært at lukke glæden ind. Jeg sender de bedste og varmeste tanker til de berørte venner og familiemedlemmer. Nu befinder vi os i adventstiden, og måske har vi for store forventninger til den glæde, som vi tænker, at vi bør føle, fordi det snart bliver jul. Der findes også en ”julesorg”. Mange har det svært i denne tid af forskellige grunde. Nogle har økonomiske bekymringer, nogle er syge, nogle er ensomme, og nogle har mistet nogle kære. Det kan gøre det vanskeligt at glæde sig til jul. På grund af corona-smittefaren er vi blevet begrænset i at være så sociale, som vi gerne ville være her til jul, men vi må prøve at være så opmærksomme, som vi kan, hvis vi kender nogle, der kommer til at sidde alene i julen. En telefonopringning eller et julekort vil nok vende noget af julesorgen til juleglæde. I år har vi ikke kunnet se så meget til hinanden i Tro og Lys, da mange arrangementer er blevet aflyst. Selv vores skønne Tro og Fællesskabsretræte, der skulle have været i Herning, blev aflyst! Forhåbentlig bliver der mere normale tilstande næste år, så vi både kan holde St. Bededagsretræte, generalforsamling og Tro og Fællesskabsretræte. Vi måtte jo aflyse det danske 50 års Tro og Lys-jubilæum i år, men vi håber, at vi kan markere jubilæet på vores (forhåbentlig) kommende St. Bededagsretræte 2021. Vores valfart til Lourdes næste år er jo desværre også aflyst, så fejringen af det internationale 50 års Tro og Lys-jubilæum er blevet udskudt. Vi vil stadig gerne til Lourdes med Den Nordiske Valfart, så vi må vente, til det igen bliver muligt. Vi må bede nogle kraftige bønner om, at vi snart får en god vaccine, som kan gøre os modstandsdygtige overfor den farlige coronavirus, så vi atter kan ses og kramme hinanden! Da Jesus kom til vores verden som et lille barn, var det ikke en idyllisk verden, han kom til. Israel var besat af romerne, og han blev født i en stald, fordi ingen ville give ham, Maria og Josef husly og en seng at sove i. Mange flygtninge og hjemløse lider samme skæbne. Men på trods af den hårde start i livet blev Jesus vores frelser og det lys, der skinner i vores mørke – både dengang og nu. Lad os alle åbne vores hjerter for Jesus, så Han kan blive lyset i os og lyset for verden omkring os. Som der står i salmen ”Det kimer nu til julefest” af N.F.S. Grundtvig: ”Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, Hold selv i os din julefest! Da skal med Davidsharpens klang dig takke højt vor nytårssang!” Hav en velsignet adventstid, en glædelig jul og et godt nytår! Kærlig hilsen Kirsten Holdt Jørgensen, leder af Tro og Lys, Danmark
 Glædelig Jul og godt nytår fra alle i Tro og Lys !
 Månedens ord Under denne adventstid kan vi spørge os selv: hvor er Jesus i dag? Vi venter på ham, men hvor gemmer han sig? Hvad forhindrer os i at finde ham? Han fortalte os, at han var med os, og alligevel ser vi ham ofte ikke. Hvorfor kan jeg ikke få øje på ham ? Kan det være mit behov for … - at være først? - at beholde det bedste for mig selv? - at tro at jeg selv er bedre end alle andre? - atfå noget, at forbruge endnu mere? - at stoppe med at engagere mig selv? Jesus møvrer sig selv ikke på os; han er diskret og stoler på at vi ønsker at give ham første pladsen. Det handler om at jeg kommer væk fra mine overfladiske behov ved at tage mig tid til at bede og til at have et hjerte til hjerte samtale med ham. Ja, Jesus er skjult, men han er skjult i mig. Det er i disse øjeblikke af stilhed og opmærksomme lytning til hans ord, at jeg finder ham. Ligesom Josef og Maria fandt ikke et sted i en støjende logi i Bethlehem, men i en stille og afsides stald.  Denne Jesus, som er hjertet i vores liv, er også hvem, der bringer os sammen. Han er kernen og hjertet i vores gruppe: han drager os sammen, ligesom han gjorde ved englene, hyrderne og de vise mænd til sin fødsel og han drager os også sammen under bønnetiderne i vores gruppemøder især den i dag.
Reference tekster Et bønnefællesskab, charter I, 3. Fødselshistorien, Luk 2: 6-20.  2. desember 2020. Kjære Tro og Lys-venner. Vi har kommet til den siste måneden i dette rare året. Et år som har satt sine spor hos oss alle. Noen ganger kan vi spørre oss selv, hvordan skal vi komme oss videre. Her har vi fått både sorg, smerte og bekymring rett i fanget. En ting er sikkert at vi er alle i samme båt, nå når Korona-viruset har berørt alle i alle land. Hvem kunne tro at noe slikt kunne skje? I tillegg fikk vi høre om Jean Vanier`s svik, noe som var helt ubegripelig. Hvordan var det mulig? Tro og Lys sin grunnlegger og veiviser. Han hadde levd med en mørk side ingen visste om. Alle måtte vi stoppe opp og tre tilbake. Hva skal vi nå gjøre? Hvordan går veien videre nå? En ting er sikkert. Veien går videre og vi må gå den. Vi er alle syndere og gjør feil, men når vår grunnlegger gjør noe så uhørt som overgrep mot kvinner, blir det ubegripelig. Kan Tro og Lys fortsette som før? Det er noe med tiden som hjelper. Etter hvert som sjokket kommer på avstand, blir tankene klarere. Tro og Lys er et viktig fellesskap for oss alle og vi har fått nye og viktige venner der. Mange av de utviklingshemmede har funnet et hjem og et tilfluktssted, godt fellesskap og et godt sted å være. Mange av oss har også sett hvordan et slikt miljø kan forandre, glede og være til velsignelse. Vi må legge bak oss det uvirkelige sjokket og gå videre med nye krefter og ny energi og omslutte de kvinnene som har vært utsatt for overgrep, med bønn. Snart kan vi møtes igjen, være trygge for sykdom og Tro og Lys skal fortsette og alt det vonde må ligge bak oss. I vår provins kunne mange av gruppene møtes igjen etter sommeren. Forsvarlig organisert med koronatiltak, avstand og vasking av hender. Det har fungert godt, selv om det ikke kom så mange på samlingene. Dessverre i høst måtte alt på nytt stenges ned, bortsett fra i Estland. Der har de møttes både i vår og høst, da smitten er ubetydelig. Vi kan glede oss med dem. Julefeiring er snart forestående. Mange er bekymret, redde og urolig for ensomhet og det å kanskje måtte være alene denne julen. Det er forståelig. Nå gjelder det ikke å ta alle sorger på forskudd. Det kan bli bedre enn vi frykter. I 2.Tim.1,7 står det: «Gud ga oss ikke en ånd som gjør motløs; vi fikk Ånden som gir kraft, kjærlighet og visdom». Motløshet er ikke fra Gud. Det står klart og tydelig skrevet i Ordet. Hjelpen kommer fra han og Ånden vil komme oss til hjelp. Det er gaver vi trenger hver dag og som vi kan ta imot med takknemlige hjerter. Gud viste seg gjennom Jesu fødsel så stille og fint. Betlehem var for 2000 år siden, fylt opp av besøkende og ingen hadde fått med seg at det skulle foregå en unik fødsel der. Fortellingen berører oss hver jul. Gud kommer til oss med sin kjærlighet, og det til alle mennesker over hele verden. Jesus ble født i fattigdom som en gave til alle mennesker. Det er litt av en glede vi har grunn til å feire hver jul. Så enkelt og stille kom Gud til vår jord. Så høyt er jeg elsket av Jesus, min bror. Han kom fra Guds Himmel, Gud selv var han lik, Men Jesus ble fattig, og jeg er blitt rik. Med dette ønsker jeg dere alle en gledelig julefest. Bruk adventstiden til fordypning og stillhet til forberedelse av den store festen med Jesus i sentrum. Varme hilsener med en gledelig jul! Birgitt Aarrestad Advents hilsen kan "downloades" som pdf 
 Bede for os alle I døde venner ! Gør en plads til os med jer hos Jesus ! Følgende uden billed: Anna Holstein Letherborg, Birgit Knudsen, Inger Hoyer, Jan Iversen, Jan Woulsgårds Iversen, Marianne, Michael Wulffsberg, pastor Frank Jobs, pastor Knud Ballin, Else Allouffs, Elsebeth Garth-Gruner, Gordon Johansen, Helen Custer, Lili Woulsgårds Iversen, Liselotte Wesch, Margrethe Skafstrup, Maria Aachen, Sigrid Poulsen, Sofie Stucklig, Søster Michel,. Fra Tro og Lys Gør sejlene parat ! Vidnesbyrd om Jean-Eudes: I himlen vil det være anderledes11/2/2020 Jean-Eudes døde 64 år gammel i la Sarthe (vest Frankrig). Han led af Downs syndrom og fandt sin plads midt i en familie med ti børn og udførte rollen som gudfar til sin niece, Violaine, ud over hvad nogen kunne have forestillet sig. Hun gav en storslået hyldest til ham ved hans begravelse. Violaine, 31 år gammel, en gift mor til to og en journalist, havde denne unik oplevelse af at have som gudfar, en onkel, bror til sin mor, der havde Downs syndrom. Onkel Jean-Eudes, som hun kærligt kaldte ham, havde fra en meget ung alder videregivet denne evne til at acceptere at leve i et andet tempo. En nåde også som blev vidnet til af Guillemette, søsteren til Jean-Eudes, som han havde boet med ham i femten år efter deres forældres død. Jeg stimulerede Jean-Eudes, men han gav mig en grund til at leve, han hjalp mig med at transformere mig, forenkle mig selv, være mere menneskelig, fortæller hun. En smuk familieenhed blev smedet omkring denne bror og onkel (han havde mere end 40 niecer og nevøer!), Skønt langsommere og mere skrøbelig end de andre, gjorde hans blidhed og hengivenhed midpunktet for dem. Det var han, der klippede plænen, udførte lette opgaver, forberedte aperitiffen med lige så stor omhu, som om det var den hellige nadver. I virkeligheden, sagde Violaine, den blotte kendsgerning at være opmærksom på onkel Jean-Eudes bragte os sammen. Her er hyldesten hun gav til ham: Min gudfar, min onkel Jean-Eudes, døde sidste fredag. Hans begravelse var i går ... Han havde Downs syndrom. Det er usædvanligt at have sådan en gudfar. Kommunikation med ham var forbundet med at komme ind i en anden verden, mindre konkurrencedygtig, langsommere. Han havde problemer med at udtrykke sig. Han stammede. For at lytte til ham måtte du være tålmodig. Ofte, mens jeg var lille, bad han mig om en "tegning". Jeg gjorde det hurtigt. Men han bemærkede alle detaljerne: en regnbue, han så blomsterne, skyerne, regnen ... Jeg ville hoppe op og ned. Jeg ville ud og lege. Dog måtte jeg være tålmodig Ved julen holdt han pakken i armene, da han gav en gave tilberedt af sin storesøster, men han ville ikke give den til mig. Min tante måtte overbevise ham om at give det. Igen var det en hel ceremoni, der krævede tålmodighed. Med ham lærte jeg i en meget ung alder, at skrøbelighed og sårbarhed er en del af livet. Og så kan de forvandles til nåde. Onkel Jean-Eudes, for længe siden, skrev du med store bogstaver på et papirskrot, der blev fundet år senere gemt inde i et krucifiks: 'De er smukke. Jeg er ikke. De er kloge. Jeg er ikke. Men i himlen vil det være anderledes '. På Jorden var du en af de mindste af os ... Det aftryk, du efterlader på Jorden, er dit smil i form af solen. Tak for alt det, du har lært mig. Din guddatter Violaine Aleteia, 13. januar 2020)  Vesterbro Tro og Lys gruppen aflyser alle arrangementer indtil smitte tallet er kommet ned11/2/2020 Vores stor Vesterbro gruppen er desværre nødt til at aflyses alle de næstkommende arrangementer indtil corona virus smittetallet er ned på en forsvarlige niveau. Alle opfordres til at holde kontakt med telefon. kærlig hilsen Inge og tforbedelsesholdet.
|
Lourdes grotten (wiki commons)Klik her for at redigere.
Archives
December 2020
|
||||||
RSS-feed
