Desværre  må Vesterbro Tro og Lys aflyse deres februar møde endnu engang på grunde af frygt for at smitte nogen med corona virus infection.

Så kom de til Jeriko. Og da Jesus sammen med sine disciple og en større skare gik ud af Jeriko, sad Timæus' søn, Bartimæus, en blind tigger, ved vejen. Da han hørte, at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe: »Davids søn, Jesus, forbarm dig over mig!« Mange truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« Og Jesus stod stille og sagde: »Kald på ham!« Så kaldte de på den blinde og sagde til ham: »Vær frimodig, rejs dig, han kalder på dig.« Så smed han kappen fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. Og Jesus spurgte ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Den blinde svarede ham: »Rabbuni, at jeg må kunne se!« Jesus sagde til ham: »Gå bort, din tro har frelst dig.« Og straks kunne han se, og han fulgte med ham på vejen. baseret på Mk 10: 46-52

 I år har den store familie af Tro og Lys fejret sine halvtreds leveår, et jubilæum af minde og taknemmelighed. Ligesom det gamle Israels folk er vi på en rejse, over alle landsdel på jorden, ledet af Helligånden.
Det, vi lever i i dag, er stadig en svær tid, som profeten Esajas' ord siger til os: et folk gik i mørke og levede i et dystert land.
Men Esajas' profeti rummer også et budskab om håb, for i mørket har et lys skinnet. For os i dag er dette lys Jesu nærvær, hans fødsel iblandt os. Herren har gået ved siden af os, med vores familier og alle vores Tro og Lys grupper hele denne tid.
Når han kommer til verden, er Jesus som alle børn: lille og svage, han har brug for blive passet og plejet, som hvert skrøbeligt menneske. Men hans lys kan oplyse alle, især dem, der har levet i ensomhedens og nødens mørke; hans lys er en kilde til glæde, det bliver stadig større og fylder vores hjerter, for at støtte os i vanskelige tider og for at give fred til os alle.

O Herre, åbn vores hjerter, så vi kan byde dig velkommen,                                 åbne vores arme for alle de små og skrøbelige mennesker;
giv os at vandre i et land med lys og fred og opleve julens glæde.
                   Glædelig jul !

Det er koldt, meget koldt. Moren Maria,  dækker kærligt til over sin lille Jesus, der lige er blevet født. Stedfaren, Josef, kigger rundt omkring sig og kigger også på dyrene i stalden: en okse og et æsel, der giver lidt varme, men de dufter ikke ligefrem af roser. Josef er fortabt i tanker, fordi fremtiden er  ikke klar for ham.
Maria kigger på ham og smiler for at berolige ham. Lige nu er barnet, det eneste, der betyder noge.  Barnet der nogle gange græder og nogle gange sover roligt.
Pludselig bliver øjeblikkets stille ro brudt af to former der viser sig i natten.
Josef er bange og går i forsvar, men Maria mærker, at det bare er hyrder, der vil se hvad der sker.
   Da de nærmer sig, ser Maria og Josef noget anderledes og specielt i hyrdernes ansigter. De har store smil.
En af dem har svært ved at gå, hans hænder er store og varme. Den yngste af hyrderne har Downs Syndrome og ligner sin far. De er tavse. Maria holder Josefs hånd, for at fortælle ham, at der ikke er noget at være bange for og meget at takke for dette besøg.
Den aften synger og danser den yngste hyrde rundt om barnet med en håndtrømme.  Der er ingen bestemt rytme, de musikalske toner er ikke genkendelige, men det er en smuk melodi. Jesus barnet åbner sine øjne og Josef klapper i hænderne. Faderen til den unge hyrde ler, og Maria ser tavst til og holder alt dette i  sit kone og mors hjerte.
 Den yngste hyrde ser ømt på Jesus og spørger Maria, om han må kysse ham. Så han kysser ham igen og igen kærligt og meget forsigtigt. Han savler over barnet og Jesus griner, han kan lide det, det trøster ham.
Hyrden giver barnet til sin mors  Marias arme. Den ældre hyrde bukker som et tegn på respekt, og de tager sammen afsted tilbage til hvor de kom fra.
 Josef vender sig mod Maria. I hans øjne kan man se han er rørt og overrasket ved dette møde. Hyrdene bragte ikke rigdomme heller fin mad eller juveler... Men de bragte deres varme hjerter . Maria kigger på himlen og ser en stjerne, der skinner klarere end de andre. Der er plads til håb. Hun krammer sin baby til sit hjerte og Josef krammer dem begge to. Længere væk krammer den gamle hyrde også sin søn.
 Lad os i aften være på vagt, lad os åbne vores hjerter, lad os forstå, at Gud elsker os så højt, at han var født i vores midte. Kan vi forestille os det?
      Glædelig jul kære Tro og Lys familie!                                Roúl