Det er koldt, meget koldt. Moren Maria, dækker kærligt til over sin lille Jesus, der lige er blevet født. Stedfaren, Josef, kigger rundt omkring sig og kigger også på dyrene i stalden: en okse og et æsel, der giver lidt varme, men de dufter ikke ligefrem af roser. Josef er fortabt i tanker, fordi fremtiden er ikke klar for ham.
Maria kigger på ham og smiler for at berolige ham. Lige nu er barnet, det eneste, der betyder noge. Barnet der nogle gange græder og nogle gange sover roligt.
Pludselig bliver øjeblikkets stille ro brudt af to former der viser sig i natten.
Josef er bange og går i forsvar, men Maria mærker, at det bare er hyrder, der vil se hvad der sker.
Da de nærmer sig, ser Maria og Josef noget anderledes og specielt i hyrdernes ansigter. De har store smil.
En af dem har svært ved at gå, hans hænder er store og varme. Den yngste af hyrderne har Downs Syndrome og ligner sin far. De er tavse. Maria holder Josefs hånd, for at fortælle ham, at der ikke er noget at være bange for og meget at takke for dette besøg.
Den aften synger og danser den yngste hyrde rundt om barnet med en håndtrømme. Der er ingen bestemt rytme, de musikalske toner er ikke genkendelige, men det er en smuk melodi. Jesus barnet åbner sine øjne og Josef klapper i hænderne. Faderen til den unge hyrde ler, og Maria ser tavst til og holder alt dette i sit kone og mors hjerte.
Den yngste hyrde ser ømt på Jesus og spørger Maria, om han må kysse ham. Så han kysser ham igen og igen kærligt og meget forsigtigt. Han savler over barnet og Jesus griner, han kan lide det, det trøster ham.
Hyrden giver barnet til sin mors Marias arme. Den ældre hyrde bukker som et tegn på respekt, og de tager sammen afsted tilbage til hvor de kom fra.
Josef vender sig mod Maria. I hans øjne kan man se han er rørt og overrasket ved dette møde. Hyrdene bragte ikke rigdomme heller fin mad eller juveler... Men de bragte deres varme hjerter . Maria kigger på himlen og ser en stjerne, der skinner klarere end de andre. Der er plads til håb. Hun krammer sin baby til sit hjerte og Josef krammer dem begge to. Længere væk krammer den gamle hyrde også sin søn.
Lad os i aften være på vagt, lad os åbne vores hjerter, lad os forstå, at Gud elsker os så højt, at han var født i vores midte. Kan vi forestille os det?
Glædelig jul kære Tro og Lys familie! Roúl
Maria kigger på ham og smiler for at berolige ham. Lige nu er barnet, det eneste, der betyder noge. Barnet der nogle gange græder og nogle gange sover roligt.
Pludselig bliver øjeblikkets stille ro brudt af to former der viser sig i natten.
Josef er bange og går i forsvar, men Maria mærker, at det bare er hyrder, der vil se hvad der sker.
Da de nærmer sig, ser Maria og Josef noget anderledes og specielt i hyrdernes ansigter. De har store smil.
En af dem har svært ved at gå, hans hænder er store og varme. Den yngste af hyrderne har Downs Syndrome og ligner sin far. De er tavse. Maria holder Josefs hånd, for at fortælle ham, at der ikke er noget at være bange for og meget at takke for dette besøg.
Den aften synger og danser den yngste hyrde rundt om barnet med en håndtrømme. Der er ingen bestemt rytme, de musikalske toner er ikke genkendelige, men det er en smuk melodi. Jesus barnet åbner sine øjne og Josef klapper i hænderne. Faderen til den unge hyrde ler, og Maria ser tavst til og holder alt dette i sit kone og mors hjerte.
Den yngste hyrde ser ømt på Jesus og spørger Maria, om han må kysse ham. Så han kysser ham igen og igen kærligt og meget forsigtigt. Han savler over barnet og Jesus griner, han kan lide det, det trøster ham.
Hyrden giver barnet til sin mors Marias arme. Den ældre hyrde bukker som et tegn på respekt, og de tager sammen afsted tilbage til hvor de kom fra.
Josef vender sig mod Maria. I hans øjne kan man se han er rørt og overrasket ved dette møde. Hyrdene bragte ikke rigdomme heller fin mad eller juveler... Men de bragte deres varme hjerter . Maria kigger på himlen og ser en stjerne, der skinner klarere end de andre. Der er plads til håb. Hun krammer sin baby til sit hjerte og Josef krammer dem begge to. Længere væk krammer den gamle hyrde også sin søn.
Lad os i aften være på vagt, lad os åbne vores hjerter, lad os forstå, at Gud elsker os så højt, at han var født i vores midte. Kan vi forestille os det?
Glædelig jul kære Tro og Lys familie! Roúl
RSS-feed
