Kære venner
Jeg er bange for, at det, jeg hørte lørdag morgen, er den mest forfærdelige nyhed, jeg nogensinde har hørt, og jeg ville aldrig have forventet den. Jeg har oplevet så mange følelser.
Disse sidste dage er været fyldt op med en masse timers talen og lytten til mennesker som os selv, der føler så megen smerte. Mine tanker kører rundt og rundt. Det er godt at dele med hinanden.
Jeg tror, vi er nødt til at se på vores dyrebare organisation.
Lad os huske, at denne nyhed ikke handler om Tro og Lys bevægelsen, men om manden Jean Vanier. De to er forskellige.
Tro og lys har ikke gjort noget forkert.
Jeg er kommet til at tænke på Birgitt fra Norge og hendes smukke dukketeater. Hvordan hun fortæller historien om Tro og Lys. Det er de to brødre med handicap Thaddee og Loic og deres forældre, der sætter historien i gang. Og uden dem ville Tro og Lys ikke være til! Det er her vores historie starter.
Vores fundament i Tro og Lys er vores grupper. De er vores sikre sted, hvor vi, ligesom alle familier gør, går med vores smerter og glæder sammen. Vores sande venner har altid vist os vejen. De er midtpunktet i vores grupper, og det er dem, Kristus skinner igennem.
Der er stadig et behov for Tro og Lys i vores verden, selv nu, mere end nogensinde.
Jeg ville bare sige, at I alle er i mine bønner og tanker.
Nu må Fredens Herre altid give jer fred på alle måder.
Mange kærlige hilsener
Ann xxx