Lederne for det internationale l´Arche, Stephan Posner og Stacy Cates Carney, skriver i et brev 22.02.2020 følgende:
”Vi er rystet efter afsløringerne, og uden forbehold fordømmer vi Jean Vaniers handlinger, som står i total modsætning til de værdier, han ellers stod for. Handlingerne er uforenelige med grundlæggende regler, når det gælder respekt for mennesker og menneskers værdighed, og står i modsætning til de grundlæggende værdier og retningslinjer, som l´Arche-bevægelsen bygger på”
L´Arche har selv bedt om, at sagen blev grundigt efterforsket. Rapporten kan læses her:
https://www.larche.org/documents/10181/2539004/Inquiry-Summary_Report-Final-2020_02_22-EN.pdf/6f25e92c-35fe-44e8-a80b-dd79ede4746b
| Til venstre kan oversættelsen af rapporten til dansk nedladdes som pdf fil |
https://www.katolsk.dk/den-katolske-kirke-i-danmark/aktuelt/single-news/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=15660&cHash=af29258f03cd5798bd11de2b5320ab92
Også i Tro og Lys, Danmark, er vi rystede og triste over denne nyhed, men vi mener, at åbenhed er vigtigt, og at sandheden skal frem. Selv om vi har gode minder om Jean Vanier og er glade for alt det gode, som han har været med til at sætte i gang rundt omkring i verden, så er det vigtigt, at ofrene får mulighed for at komme af med den smerte og skam, som de har båret rundt på i mange år. Skulle nogle have haft tilsvarende oplevelser med Jean Vanier, må de gerne henvende sig til os. Vi arbejder nu efter et ”Code of conduct” – et dokument angående god opførsel, som skal forebygge, at misbrug foregår indenfor Tro og Lys, og skulle dette forfærdelige alligevel ske, skal der øjeblikkeligt tages hånd om det, hvorefter der evt. foregår et retsligt efterspil.