Kære Tro og lLys venner.
Om lidt er i år 2019, snart over. Vi har alle gode og smertefulde minder at tage med os. Måske har nogle af jer mistet et elsket familiemedlem eller en god ven i løbet af året. Så kan det være svært at fejre julen, og gå mod sådan en fest, der holder så mange følelser og minder. Jesus siger, at han er verdens lys, og at han går med os, altid, selv når det er tåget og dagene er mørke.
Jeg var heldig nok til at være på Hel-konferencen i Kristiansand i november. En konference om inddragelse af handicappede i kirke og menighed. Mange mennesker talte stærkt og levende om, hvorfor vi skal inkludere alle. Det er noget, vi kender godt i Tro og Lys. Jeg har selv i mange år fået mulighed for at vise med dukkerspil, hvordan det hele startede. Dette har hjulpet mig til at forstå lidt bedre, hvad det har kostet, og hvor langt vi er kommet i næsten 50 år. Jean Vanier og Marie Helene Mathieu, modtog et kald fra Gud om at gøre noget efter mødet med den lille familie, og de svigtede ikke. De handlede, på trods af stor modstand fra kirkens folk og andre. Den allerførste pilgrimsfærd for handicappede var en stor succes, og mange var løftet ud af ensomhed efter det,. Nye grupper startede op, og andre blev fornyet. I løbet af de år, der er gået, meget positivt er sket. De svageste iblandt os, bliver set, talt og værdsat. Alle Tro og Lys grupper i hele verden er et vidunder at nyde. Alle mennesker har samme værdi, og alle har noget at give til andre og til samfundet. Det gælder ikke kun at give til, men at blive set. Hvad kan der så ikke ske med vores fællesskab i vores kirker? Dette smitter, og her kan Tro og Lys være eksemplet på at det fungere. Sammen laver vi gode mødesteder, hvor alle ses og trives. Vores elskede Jean Vanier har gennem undervisning, retræter, utallige bøger, vist i praksis på Arken-samfund (L’Arche), at dette er vigtigt. Dette er en arv, vi er nødt til at føre videre.
Da min egen bror blev født i 1956, blev han mødt med stilhed og sorg fra de voksne. De sagde, han var retarderet. Til sidst kaldte de det Downs syndrom. Jeg husker, hvor stille de blev, da jeg og mine brødre kom for at være sammen med vores fine lillebror. Min mor rejste til en specialist i Oslo for at få hjælp. Han sagde, at drengen der ikke vil blive til noget, bare lade ham vokse op i en institution.
Mine urolige og desperate forældre accepterede det ikke. I kølvandet, skulle det vise sig, hvor meget fejl lægen tog. Drengen voksede op med sin familie på vores gård, og han blev en stor velsignelse for familien og det tætte miljø, ja hele samfundet. Sorgen er stor over, at han ikke er iblandt os længere, selv om vi kan glæde os over alle de gode minder. Han og mange andre af vores venner, er sjældne blomster i Guds have. Blomster vi kan glæde sig over, at de findes, er og har været, iblandt os. Med taknemmelighed kan vi se, at meget har ændret sig i løbet af disse år.
Tankerne går hen imod evangeliet, som vi læser hver jul. Ugift og ung blev Maria udvalgt til at frembringe verdens frelser. Hun fødte sin lille dreng i stor fattigdom på gulbvet af en stald, med dyrene rundtomkring. Der var ikke meget hygiejne, glans og romantik over det. Joseph var formentlig til stede, og dyrenes nærhed gav varme i det smalle skur. Betlehemsnatten var kold og mørk. De første mennesker, der kom for at se det lille barn var nogle snuskede og beskidte hyrder. De havde fået besøg af en engels. Et hel- kor af engler fyldte hele himlene, sang og priste Gud for fred på jorden, og for at Frelseren blev født. Vejen til det sted, hvor barnet var, blev tydelig for dem. De måtte tag af sted for at se dette vidundere. Jesus, Frelseren, som folk ventede på, blev født. Forbløffet, gik de ud, drog til byen, ikke til slottet, men til et lille skur i udkanten. Disse enkle, fattige borgere, var de første til at modtage nyheden. Han kom først til dem, der var i bunden af hierarkiet. De fattige hyrder, så og oplevede noget stort, den vidunderlige nat. En mægtig tilstedeværelse af Guds omsorg. Gud kom til alle, ikke kun dem, der er betydningsfulde i verden. Med dette oplevede hyderne sig selv, som værdsat og set.
Alle mennesker er skabt af Gud og har et sted og mission på jorden. I hele verden forbereder Tro og Lys grupper sig på snart at holde julefest. I barnlig glæde accepterer vi hinanden og ser frem til højtiden. I tak og tro fejrer vi, at Jesus blev født og er midt iblandt os.
Alle har forskellige måder og traditioner, som når I forbereder og holde jeres julefest rundt i vores fire lande i vores zone. Det vigtigste er, at alle er velkomne, bliver set og hilst velkommen. Med alle de talentfulde ledere, præster, diakoner og ledelsesteams er dette i de bedste hænder. Som provinkoordiantor er jeg med jer i tankerne og ønsker jer alt det bedste. I løbet af dette år har jeg mødt mange af jer og ville sætte stor pris på, hvad i gør. Mange gode minder er med mig fra stærke møder med jer. Det er utroligt godt at vide alt, hvad I gør for Tro og Lys grupper. Møderne med jer, har virkelig beriget mig. Tak til jer alle. Må i blive rigt velsignet med alt det, i står for hver dag og i jeres samfund.
Gode ønsker for nytår og glædelig julefest til alle Tro og Lys-venner!
Varme hilsener Birgitt Aarrestad
provinskoordinator
t redigere.
Om lidt er i år 2019, snart over. Vi har alle gode og smertefulde minder at tage med os. Måske har nogle af jer mistet et elsket familiemedlem eller en god ven i løbet af året. Så kan det være svært at fejre julen, og gå mod sådan en fest, der holder så mange følelser og minder. Jesus siger, at han er verdens lys, og at han går med os, altid, selv når det er tåget og dagene er mørke.
Jeg var heldig nok til at være på Hel-konferencen i Kristiansand i november. En konference om inddragelse af handicappede i kirke og menighed. Mange mennesker talte stærkt og levende om, hvorfor vi skal inkludere alle. Det er noget, vi kender godt i Tro og Lys. Jeg har selv i mange år fået mulighed for at vise med dukkerspil, hvordan det hele startede. Dette har hjulpet mig til at forstå lidt bedre, hvad det har kostet, og hvor langt vi er kommet i næsten 50 år. Jean Vanier og Marie Helene Mathieu, modtog et kald fra Gud om at gøre noget efter mødet med den lille familie, og de svigtede ikke. De handlede, på trods af stor modstand fra kirkens folk og andre. Den allerførste pilgrimsfærd for handicappede var en stor succes, og mange var løftet ud af ensomhed efter det,. Nye grupper startede op, og andre blev fornyet. I løbet af de år, der er gået, meget positivt er sket. De svageste iblandt os, bliver set, talt og værdsat. Alle Tro og Lys grupper i hele verden er et vidunder at nyde. Alle mennesker har samme værdi, og alle har noget at give til andre og til samfundet. Det gælder ikke kun at give til, men at blive set. Hvad kan der så ikke ske med vores fællesskab i vores kirker? Dette smitter, og her kan Tro og Lys være eksemplet på at det fungere. Sammen laver vi gode mødesteder, hvor alle ses og trives. Vores elskede Jean Vanier har gennem undervisning, retræter, utallige bøger, vist i praksis på Arken-samfund (L’Arche), at dette er vigtigt. Dette er en arv, vi er nødt til at føre videre.
Da min egen bror blev født i 1956, blev han mødt med stilhed og sorg fra de voksne. De sagde, han var retarderet. Til sidst kaldte de det Downs syndrom. Jeg husker, hvor stille de blev, da jeg og mine brødre kom for at være sammen med vores fine lillebror. Min mor rejste til en specialist i Oslo for at få hjælp. Han sagde, at drengen der ikke vil blive til noget, bare lade ham vokse op i en institution.
Mine urolige og desperate forældre accepterede det ikke. I kølvandet, skulle det vise sig, hvor meget fejl lægen tog. Drengen voksede op med sin familie på vores gård, og han blev en stor velsignelse for familien og det tætte miljø, ja hele samfundet. Sorgen er stor over, at han ikke er iblandt os længere, selv om vi kan glæde os over alle de gode minder. Han og mange andre af vores venner, er sjældne blomster i Guds have. Blomster vi kan glæde sig over, at de findes, er og har været, iblandt os. Med taknemmelighed kan vi se, at meget har ændret sig i løbet af disse år.
Tankerne går hen imod evangeliet, som vi læser hver jul. Ugift og ung blev Maria udvalgt til at frembringe verdens frelser. Hun fødte sin lille dreng i stor fattigdom på gulbvet af en stald, med dyrene rundtomkring. Der var ikke meget hygiejne, glans og romantik over det. Joseph var formentlig til stede, og dyrenes nærhed gav varme i det smalle skur. Betlehemsnatten var kold og mørk. De første mennesker, der kom for at se det lille barn var nogle snuskede og beskidte hyrder. De havde fået besøg af en engels. Et hel- kor af engler fyldte hele himlene, sang og priste Gud for fred på jorden, og for at Frelseren blev født. Vejen til det sted, hvor barnet var, blev tydelig for dem. De måtte tag af sted for at se dette vidundere. Jesus, Frelseren, som folk ventede på, blev født. Forbløffet, gik de ud, drog til byen, ikke til slottet, men til et lille skur i udkanten. Disse enkle, fattige borgere, var de første til at modtage nyheden. Han kom først til dem, der var i bunden af hierarkiet. De fattige hyrder, så og oplevede noget stort, den vidunderlige nat. En mægtig tilstedeværelse af Guds omsorg. Gud kom til alle, ikke kun dem, der er betydningsfulde i verden. Med dette oplevede hyderne sig selv, som værdsat og set.
Alle mennesker er skabt af Gud og har et sted og mission på jorden. I hele verden forbereder Tro og Lys grupper sig på snart at holde julefest. I barnlig glæde accepterer vi hinanden og ser frem til højtiden. I tak og tro fejrer vi, at Jesus blev født og er midt iblandt os.
Alle har forskellige måder og traditioner, som når I forbereder og holde jeres julefest rundt i vores fire lande i vores zone. Det vigtigste er, at alle er velkomne, bliver set og hilst velkommen. Med alle de talentfulde ledere, præster, diakoner og ledelsesteams er dette i de bedste hænder. Som provinkoordiantor er jeg med jer i tankerne og ønsker jer alt det bedste. I løbet af dette år har jeg mødt mange af jer og ville sætte stor pris på, hvad i gør. Mange gode minder er med mig fra stærke møder med jer. Det er utroligt godt at vide alt, hvad I gør for Tro og Lys grupper. Møderne med jer, har virkelig beriget mig. Tak til jer alle. Må i blive rigt velsignet med alt det, i står for hver dag og i jeres samfund.
Gode ønsker for nytår og glædelig julefest til alle Tro og Lys-venner!
Varme hilsener Birgitt Aarrestad
provinskoordinator
t redigere.
RSS-feed
