ll.sr.Elisabeth og p.Michael Bradley Vi i Tro og Lys er meget kede af at vor kære TRO & LYS katolske præst igennem 25 år, Fr. Michael Bradley O.M.I er død 15 sep 2017.
Det skete mens hans trofaste medbror, vor TRO & LYS præst Fr. Allen Courteau bad ved hans side.
Fr. Michael var blevet gammel og led meget i den sidste tid uden at beklage sig.
Med glæde tror vi på, at han er kommet op til vor Herre Jesus, hvor han beder for os, sammen med vore andre afdøde i Tro og Lys.
Det skete mens hans trofaste medbror, vor TRO & LYS præst Fr. Allen Courteau bad ved hans side.
Fr. Michael var blevet gammel og led meget i den sidste tid uden at beklage sig.
Med glæde tror vi på, at han er kommet op til vor Herre Jesus, hvor han beder for os, sammen med vore andre afdøde i Tro og Lys.
Fr. Michael var de fattiges ven og gav, hvad han havde til dem og til os, både åndeligt og materielt. På sin fødselsdag, og til sin begravelse, i stedet for gaver eller blomster ønskede han sig penge til de fattige. Især et børnehjem i Sydamerika stod hans hjerte nært. Han havde et stort hjerte for os i Tro & Lys og deltog alt det hans kræfter tillod ham.
Fr. Michael og Anna danser til Tro og Lys Lourdes valfart.De synger " I love Jesus, deep down in my heart! Han blev næsten 92 år. Han var elsket også ud i den store Tro & Lys verden. I 1994, var han en af kandidaterne til International Tro & Lys præst.De kristnes enhed lå ham på hjerte og Fr. Michael var med i Komiteen for Økumenisk (fælleskirkelig) samvær inden for Tro & Lys. Han rådede et musikalsk begavet medlem til, at vi over for Gud er forpligtet til at bruge de gaver vi har fået fra Ham. Det gjorde han selv, ved vi, bl.a. fordi vi flere gange har oplevet at Fr. Michael var en utrolig elegant danser. Engang instruerede folk på besøg fra irsk Tro og Lys os i irsk dans. Så dansede han med Thea som en sand Fred Astaire med Ginger Rogers. Til Tro og Ly Lourdes valfart i 2001 dansede han glad sammen med os til sangen ” I love Jesus Deep down in my heart”.
Når vi spurgte til Fr. Michael om hans helbred, smilede han altid bare. Han var kun optaget af hvordan VI havde det og passede godt på os mens han selv trådte i baggrunden. Han ville kun gå i sit gamle tøj og nægtede at tage imod tøjgaver. Det lykkedes kun at få ham til at gå i nyt tøj fordi Fr. Alan smed det gamle ud mens Fr. Michael var indlagt til hofteoperation på hospitalet. Fr. Michael var en bønnens mand og deltog til det sidste i alle messerne siddende i sin stol forrest i kirken, hvor alle skulle hen og give ham et knus. Han er savnet og vi er meget taknemmelige for at han gav sit liv som god ven og præst iblandt os. Ære være Fr.Michaels minde!
RSS-feed
