Det her er Hans-Olofs noter af bisp.Brendans Kelly’s retræte for Tro og Lys i Vadstena 2016
Brendan og Amalie Klik her for at redigere.
Dag 1. JOH 1, 34-40 Hvad leder du efter? Et vidunderligt spørgsmål. Kom og se! Spørgsmålet er altid nyt, svaret er det samme, men samtidig altid nyt, fordi situationen er anderledes. Hvorfor er jeg her? Hvorfor kom jeg? Hvad længes jeg efter? Hvad håber jeg på?
Så mange giver os dårlige nyheder. Hvad er den gode nyhed nu? Uden at glemme alle strabadserne? Vi vil gerne høre den gode nyhed. Noget der rører vores hjerter. Jeg tror, jeg kan tale med Jesus. Jeg synes, det er godt at være sammen.
Hvad leder jeg efter? Svaret er ofte enkelt.
I retræten trækker vi os lidt tilbage fra vores normale "travle liv". Det er en tid til at være stille, en tid til at undre sig over mit liv. Måske er mit liv bedre, end jeg troede, det ville være? Jeg går på pension for at starte på en frisk. Omgrupper mine ressourcer. Jeg er her for at forny mig, for at "friske" mig selv op. Jesus opmuntrer os til at starte forfra. Gud er tålmodig. Han sætter ikke fortiden imod os.
Jesus sagde: Kom og se! Han vil møde mig igen, og jeg vil møde ham. Jesus var som "en mor". En mor tager altid imod med glæde og en varm velkomst. Jesus var altid åben over for disciplene. Hver af os er en discipel. I år er barmhjertighedens år. Vi skal øve os i at være barmhjertige, ligesom Faderen er barmhjertig. Vores "eneste" kald er at være barmhjertig. Jesus er Faderens Ansigt / Barmhjertig. Ligesom den samaritanske kvinde var kendt indvendigt og udevendigt af Jesus, således blev disciplene kendt af Jesus. Vi er også kendt indvendigt og udevendigt af Jesus.
Meget af den opmærksomhed, vi lærer hinanden, kommer fra stilheden. Vi kommer for at forberede os til at modtage Gud. Det er i vores hjerte, at vi skal åbne op. Derfor er det nyttigt at være sammen med mennesker, der er forsvarsløse og afhængige – som børn. Vi lader de små lede os i dette tilbagetog.
Forslag til samtaler i de små grupper * Hvad hørte jeg? Hvorfor er jeg her?
Hvorfor kommer jeg tilbage?
Dag 2. Øjeblikket, hvor Jesus møder disciplene klokken 16. De talte med hinanden. Nogle taler meget, andre mindre, nogle slet ikke i ord. Disse mænd åbnede deres hjerter for hinanden. At lytte og tale til Jesus er bøn. Der var sikkert øjeblikke af stilhed. Gode venner kan være lykkelige sammen i stilhed. Stilhed er et ægte tegn på venskab. PS 131. At være en ven har ikke kun at gøre med spontane følelser. Det handler også om beslutninger. For dem, der er begrænset i deres krop og i deres hjerne, skal du tage en beslutning... (?) Vi ledes af Laila i bøn. Langsomt, stille, blødt. Noget der slår mig er ordet "bange" * Hvad er jeg bange for? * Hvad er pænt og godt? * Hvad er svært? * Hvordan beder jeg?
Dag 3. Vi går tilbage til det tema, vi havde i går: bøn. En berømt irsk forfatter blev interviewet: Hvad med døden? Hvad så? Tror du på noget bagefter? En udslettelse. På et senere tidspunkt sagde forfatteren: "Forskellen mellem dig og mig er, at du blev ved med at bede, det gjorde jeg ikke." Du kan ikke bevare og vokse i troen, hvis du ikke beder. Vores overbevisning er, at Jesus er i live, og at vi har kontakt med ham.
Da fjernsynet kom, skete der noget. Bøn og tro blev mindre, fordi bøn blev forsømt. I dagens verden må vi beslutte os for at bede – for ikke at blive distraheret af pc, mobil, tv og andre distraktioner. Troen går "ned", når bønnen går "ned". Når troen går ned, holder jeg også op med at tro på mennesket. Jeg kan blive ved med at tro på dem, der kan lide mig, som jeg kan lide, som er ressourcestærke osv. Men ikke på "mennesket".
Da Gud skabte, skabte han alt godt. Det omfatter alt, hvad jeg har svært ved, og alle, jeg har svært ved at acceptere. LUK 11, 1-4: Fadervor – udsæt os ikke for prøvelse. Se på det, som om det var første gang (en anden sammenhæng i Matthæus). Det var på et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt, at Jesus bad. Disciplen blev rørt over Jesu bøn. Han ønskede at gøre, som Jesus gjorde.
Alt, hvad jeg har lært, og som har støttet mig, er hvad folk gør, ikke hvad de siger. Mødre er så klart vitale. Men fædre, der ikke er så tydeligt vigtige, er også vigtige. Jean Vanier skrev en kort lille bog om sin far. Hans far lukkede døren til sit kontor i 30 minutter hver dag, når ingen måtte forstyrre ham. Det var en tid, der var "hellig", super hellig. Det var hans tid med Jesus.
Dag Hammarskjöld, bliver ofte omtalt som FN's største generalsekretær, men det er ikke tilfældigt, fordi det var baseret på bøn. Han var en mystiker og en bønnens mand. Han læste middelaldermystikere som Eckhart, Ruysbroeck. Han skrev "Vejskilte".
Hvad så disciplen i Jesu bøn? Hvorfor blev han påvirket? Han må have set, at bøn var ekstremt vigtig for Jesus. Den tid, han brugte i bøn, var grundlaget for, hvad han kunne gøre: hele ødelagte liv, genoplive de døde, røre ved spedalskhed. Kilden til, hvad han kunne gøre, var bønnen med Faderen. Bøn er som at være "tilsluttet" som den elektriske guitar, mobiltelefon osv. Jesu bøn var et liv med at dø for sig selv, ikke et liv med "selvpromovering". At bede er mere end at stå på egne ben. Jesus var derfor en effektiv fredsstifter. Han døde (døde) i skabelsen af fred. Vigtigt at bede, men ikke at gøre det kompliceret. Fader Vores er nok, hvis vi gør bøn til vores egen. Vær vedholdende i bøn. Mist ikke håbet og modet i bøn.
Samtaler for små grupper: * Hvad hørte jeg?
* Hvis jeg beder i dag, hvad var det så der kaldte mig til bøn?
* Hvad betyder Fadervor for mig?
Dag 4. Berrigan-brødrene, Phillip og Daniel, var begge i den ikke-voldelige bevægelse i Amerika. De var de første katolske præster, der blev fængslet for deres modstand mod krigen i Vietnam. Philip var Josephite. Han forlod sin menighed og forlod præstedømmet. Han arbejdede som aktivist i 40 år. I alt sad han 11 år i fængsel. Han døde (døde) i 2002. Daniel var jesuit og aktivist hele sit liv. Han døde i 2016, 94 år gammel.
Når jeg beder åbent og ærligt, kan jeg udholde livet. Når jeg ikke beder, tager den mørke del af min sjæl magten over mig, og jeg giver efter for det, jeg føler: aggression og vold, og jeg begynder at opløses. Når jeg beder, accepterer jeg min afhængighed af Gud og mine venner. Så får jeg en kærlighed, der ikke er min egen. Når jeg beder, bliver jeg ikke fanget af volden. I disse dage, hvor terrorangrebet i Nice når os, gør vi det rigtige, vi beder. Bøn er så lille, men den er stærkere end vold.
Jean Vanier taler om barmhjertighed. Misericorde. At have et hjerte for elendigheden i verden. Det handler om kærlighed, ikke om vold. Jesus fik mennesker til at rejse sig, blive raske, men endnu mere – det han i virkeligheden gjorde hele tiden var at helbrede hjerter, så mennesker kunne blive fyldt med glæde og blive frie.
Pave Frans udråbte et ekstraordinært jubilæumsår i år, 2016. Det er for at vi kan uddybe vores tro og leve vores kristne vidnesbyrd med et fornyet engagement.
Så mange giver os dårlige nyheder. Hvad er den gode nyhed nu? Uden at glemme alle strabadserne? Vi vil gerne høre den gode nyhed. Noget der rører vores hjerter. Jeg tror, jeg kan tale med Jesus. Jeg synes, det er godt at være sammen.
Hvad leder jeg efter? Svaret er ofte enkelt.
I retræten trækker vi os lidt tilbage fra vores normale "travle liv". Det er en tid til at være stille, en tid til at undre sig over mit liv. Måske er mit liv bedre, end jeg troede, det ville være? Jeg går på pension for at starte på en frisk. Omgrupper mine ressourcer. Jeg er her for at forny mig, for at "friske" mig selv op. Jesus opmuntrer os til at starte forfra. Gud er tålmodig. Han sætter ikke fortiden imod os.
Jesus sagde: Kom og se! Han vil møde mig igen, og jeg vil møde ham. Jesus var som "en mor". En mor tager altid imod med glæde og en varm velkomst. Jesus var altid åben over for disciplene. Hver af os er en discipel. I år er barmhjertighedens år. Vi skal øve os i at være barmhjertige, ligesom Faderen er barmhjertig. Vores "eneste" kald er at være barmhjertig. Jesus er Faderens Ansigt / Barmhjertig. Ligesom den samaritanske kvinde var kendt indvendigt og udevendigt af Jesus, således blev disciplene kendt af Jesus. Vi er også kendt indvendigt og udevendigt af Jesus.
Meget af den opmærksomhed, vi lærer hinanden, kommer fra stilheden. Vi kommer for at forberede os til at modtage Gud. Det er i vores hjerte, at vi skal åbne op. Derfor er det nyttigt at være sammen med mennesker, der er forsvarsløse og afhængige – som børn. Vi lader de små lede os i dette tilbagetog.
Forslag til samtaler i de små grupper * Hvad hørte jeg? Hvorfor er jeg her?
Hvorfor kommer jeg tilbage?
Dag 2. Øjeblikket, hvor Jesus møder disciplene klokken 16. De talte med hinanden. Nogle taler meget, andre mindre, nogle slet ikke i ord. Disse mænd åbnede deres hjerter for hinanden. At lytte og tale til Jesus er bøn. Der var sikkert øjeblikke af stilhed. Gode venner kan være lykkelige sammen i stilhed. Stilhed er et ægte tegn på venskab. PS 131. At være en ven har ikke kun at gøre med spontane følelser. Det handler også om beslutninger. For dem, der er begrænset i deres krop og i deres hjerne, skal du tage en beslutning... (?) Vi ledes af Laila i bøn. Langsomt, stille, blødt. Noget der slår mig er ordet "bange" * Hvad er jeg bange for? * Hvad er pænt og godt? * Hvad er svært? * Hvordan beder jeg?
Dag 3. Vi går tilbage til det tema, vi havde i går: bøn. En berømt irsk forfatter blev interviewet: Hvad med døden? Hvad så? Tror du på noget bagefter? En udslettelse. På et senere tidspunkt sagde forfatteren: "Forskellen mellem dig og mig er, at du blev ved med at bede, det gjorde jeg ikke." Du kan ikke bevare og vokse i troen, hvis du ikke beder. Vores overbevisning er, at Jesus er i live, og at vi har kontakt med ham.
Da fjernsynet kom, skete der noget. Bøn og tro blev mindre, fordi bøn blev forsømt. I dagens verden må vi beslutte os for at bede – for ikke at blive distraheret af pc, mobil, tv og andre distraktioner. Troen går "ned", når bønnen går "ned". Når troen går ned, holder jeg også op med at tro på mennesket. Jeg kan blive ved med at tro på dem, der kan lide mig, som jeg kan lide, som er ressourcestærke osv. Men ikke på "mennesket".
Da Gud skabte, skabte han alt godt. Det omfatter alt, hvad jeg har svært ved, og alle, jeg har svært ved at acceptere. LUK 11, 1-4: Fadervor – udsæt os ikke for prøvelse. Se på det, som om det var første gang (en anden sammenhæng i Matthæus). Det var på et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt, at Jesus bad. Disciplen blev rørt over Jesu bøn. Han ønskede at gøre, som Jesus gjorde.
Alt, hvad jeg har lært, og som har støttet mig, er hvad folk gør, ikke hvad de siger. Mødre er så klart vitale. Men fædre, der ikke er så tydeligt vigtige, er også vigtige. Jean Vanier skrev en kort lille bog om sin far. Hans far lukkede døren til sit kontor i 30 minutter hver dag, når ingen måtte forstyrre ham. Det var en tid, der var "hellig", super hellig. Det var hans tid med Jesus.
Dag Hammarskjöld, bliver ofte omtalt som FN's største generalsekretær, men det er ikke tilfældigt, fordi det var baseret på bøn. Han var en mystiker og en bønnens mand. Han læste middelaldermystikere som Eckhart, Ruysbroeck. Han skrev "Vejskilte".
Hvad så disciplen i Jesu bøn? Hvorfor blev han påvirket? Han må have set, at bøn var ekstremt vigtig for Jesus. Den tid, han brugte i bøn, var grundlaget for, hvad han kunne gøre: hele ødelagte liv, genoplive de døde, røre ved spedalskhed. Kilden til, hvad han kunne gøre, var bønnen med Faderen. Bøn er som at være "tilsluttet" som den elektriske guitar, mobiltelefon osv. Jesu bøn var et liv med at dø for sig selv, ikke et liv med "selvpromovering". At bede er mere end at stå på egne ben. Jesus var derfor en effektiv fredsstifter. Han døde (døde) i skabelsen af fred. Vigtigt at bede, men ikke at gøre det kompliceret. Fader Vores er nok, hvis vi gør bøn til vores egen. Vær vedholdende i bøn. Mist ikke håbet og modet i bøn.
Samtaler for små grupper: * Hvad hørte jeg?
* Hvis jeg beder i dag, hvad var det så der kaldte mig til bøn?
* Hvad betyder Fadervor for mig?
Dag 4. Berrigan-brødrene, Phillip og Daniel, var begge i den ikke-voldelige bevægelse i Amerika. De var de første katolske præster, der blev fængslet for deres modstand mod krigen i Vietnam. Philip var Josephite. Han forlod sin menighed og forlod præstedømmet. Han arbejdede som aktivist i 40 år. I alt sad han 11 år i fængsel. Han døde (døde) i 2002. Daniel var jesuit og aktivist hele sit liv. Han døde i 2016, 94 år gammel.
Når jeg beder åbent og ærligt, kan jeg udholde livet. Når jeg ikke beder, tager den mørke del af min sjæl magten over mig, og jeg giver efter for det, jeg føler: aggression og vold, og jeg begynder at opløses. Når jeg beder, accepterer jeg min afhængighed af Gud og mine venner. Så får jeg en kærlighed, der ikke er min egen. Når jeg beder, bliver jeg ikke fanget af volden. I disse dage, hvor terrorangrebet i Nice når os, gør vi det rigtige, vi beder. Bøn er så lille, men den er stærkere end vold.
Jean Vanier taler om barmhjertighed. Misericorde. At have et hjerte for elendigheden i verden. Det handler om kærlighed, ikke om vold. Jesus fik mennesker til at rejse sig, blive raske, men endnu mere – det han i virkeligheden gjorde hele tiden var at helbrede hjerter, så mennesker kunne blive fyldt med glæde og blive frie.
Pave Frans udråbte et ekstraordinært jubilæumsår i år, 2016. Det er for at vi kan uddybe vores tro og leve vores kristne vidnesbyrd med et fornyet engagement.
Jubilæumsårets logo er en mandorla med den gode hyrde og det frelste "får", et menneske. På billedet ser du den gode hyrde med Jesu sår. Der er kun tre øjne. De har et øje sammen. Den person, der modtager barmhjertighed, viser barmhjertighed. Med det ene øje ser vi, hvad Jesus ser. Jesus kommer til mørket og tager os med ud til lyset. Mandorlan er to cirkler, som en cirkel er tegnet rundt om. Det peger på Jesu to naturer. Hvem er jeg? Begge! For at være god til det ene, skal jeg være god til det andet. Brendan: Hvordan kan jeg være en god hyrde, hvis jeg ikke også er et godt får?
Denne dag i retræten, fodvaskens dag (fodvask), modtager vi barmhjertighed fra hinanden, vi vasker hinandens fødder og bliver vasket af andre. Det handler ikke kun om at vaske vores fødder, det handler om det andet "snavs", vores egoisme, hvad vi har gjort forkert mod andre.
LUKAS 7, 36. Kvinden, der salvede Jesu fødder, kaldes "synderen". Hun må have fået mange synder tilgivet, hvorfor hun viste så meget kærlighed. Vi skal være åbne og ærlige og anerkende vores liv. Så kan Jesus hjælpe os med det, der er tungt og svært, som vi bærer i vores hjerter.
Samtaler i små grupper: * Hvad hørte jeg?
* Hvad rørte mig?
* Del erfaringer med at blive tilgivet og elsket med os.
Dag 5. Vi har meget at være taknemmelige for i dag: aftenbønnen i går, der førte ind i gudstjenesten (gudstjenesten), harmonien i "kapellet" midt i urolighederne i verden. Vi har skabt et vidunderligt sted (sted) med fred og ro, midt i en verden, hvor der skete mange forfærdelige ting. I dag reflekterer vi over taknemmelighed. Brendan: når jeg tænker på taknemmelighed, tænker jeg på Maria og Elisabeth, LUK 1. Taknemmelighed og glæde følger. Hun er fuld af glæde, fordi hun opfatter sig selv som en beholder, en skål, af Guds barmhjertighed. Bønnen, der kommer fra hendes dybde, bryder ud i hendes kald (kold).
Hvad med mit kald? Ser jeg det som Guds nåde over mig, og føler jeg det sådan? Da Brendan var i Lourdes efter en tid som biskop, blev han spurgt ved et skriftsted: "nyder du at være biskop?" Det er noget, børn også spørger ham om. Brendan tænkte over det – hvis det bare var en belastning.
Er jeg glad for at være Linda? Kan skuffelse og vrede i mit liv blive til taknemmelighed? Taknemmelighed kan tage lang tid at komme, og vi har brug for tålmodighed. Brendan: ”Min bøn har ændret sig, siden jeg var 70 år gammel. Nu beder jeg om at ældes "yndefuldt", det er noget af det smukkeste, jeg ved". Simeon: nu kan du tage mig hjem, fordi jeg har set. Simeon havde holdt det lille barn Jesus. Vores håb kan ikke skuffe os. Livet er større end det destruktive.
I disse dage har vi smagt noget af Simeons oplevelse gennem de "små" iblandt os. Hellighed og taknemmelighed er to sider af samme sag. Jesus ønskede intet mere end at vi skulle blive mennesker. Vi er her for at vokse i taknemmelighed. Eukaristien, tilbedelse, midt i den mørkeste nat er der et lys. Jeg beder Gud om at være det lille lys. Brendan:
Som 18-årig lærte jeg min første lektion i teologi. Jeg var ikke på denne jord for at redde min sjæl, men for at være menneske og give Gud min glæde. Jeg fastholder, at skabelsen er god”.
Jesus har lært os, at sandheden ikke er, hvad vi ofte tror den er. Det bliver ofte vendt på hovedet. JES 11,6: ulven vil ligge ved siden af lammet. I "fodvaskeverdenen" kommer Gud og vasker ømt vores fødder. Det lille barn Jesus kommer for at tømme sig for os – for at blive betragtet som en forbryder og blive knyttet til korset. Verden er blevet vendt på hovedet, og det er derfor, vi har haft sådan en glæde her.
Lille Thérèse: hvordan kan jeg være bange for en Gud, der har gjort sig selv så lille at elske mig? Er det ikke "de små", der viser os Guds kærlighed på denne måde? Og vi har opdaget det igen i denne uge. Der har været en sammenhæng mellem barmhjertighedsstolperne og altertavlen. Hvad gjorde Jesus på korset? Han identificerede sig med de mest fordømte på jorden.
HEB 13, 20-21: "Må fredens Gud, som ved en evig pagts blod har bragt fårenes store hyrde, vor Herre Jesus, fra de døde, styrke dig i alt godt, så du kan gøre hans vilje. Må han lade det, der behager ham, blive realiseret i os gennem Jesus Kristus. Han er evighedens herlighed."
Samtaler i små grupper: * Hvad er jeg taknemmelig for?
* Hvad har denne uge betydet for mig?
Til dem, der læser mine noter, husk på, at dette er mine noter og ikke et resumé.
Hans-Olof Johansson
RSS-feed
