Desværre  må Vesterbro Tro og Lys aflyse deres februar møde endnu engang på grunde af frygt for at smitte nogen med corona virus infection.

Så kom de til Jeriko. Og da Jesus sammen med sine disciple og en større skare gik ud af Jeriko, sad Timæus' søn, Bartimæus, en blind tigger, ved vejen. Da han hørte, at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe: »Davids søn, Jesus, forbarm dig over mig!« Mange truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« Og Jesus stod stille og sagde: »Kald på ham!« Så kaldte de på den blinde og sagde til ham: »Vær frimodig, rejs dig, han kalder på dig.« Så smed han kappen fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. Og Jesus spurgte ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Den blinde svarede ham: »Rabbuni, at jeg må kunne se!« Jesus sagde til ham: »Gå bort, din tro har frelst dig.« Og straks kunne han se, og han fulgte med ham på vejen. baseret på Mk 10: 46-52

 I år har den store familie af Tro og Lys fejret sine halvtreds leveår, et jubilæum af minde og taknemmelighed. Ligesom det gamle Israels folk er vi på en rejse, over alle landsdel på jorden, ledet af Helligånden.
Det, vi lever i i dag, er stadig en svær tid, som profeten Esajas' ord siger til os: et folk gik i mørke og levede i et dystert land.
Men Esajas' profeti rummer også et budskab om håb, for i mørket har et lys skinnet. For os i dag er dette lys Jesu nærvær, hans fødsel iblandt os. Herren har gået ved siden af os, med vores familier og alle vores Tro og Lys grupper hele denne tid.
Når han kommer til verden, er Jesus som alle børn: lille og svage, han har brug for blive passet og plejet, som hvert skrøbeligt menneske. Men hans lys kan oplyse alle, især dem, der har levet i ensomhedens og nødens mørke; hans lys er en kilde til glæde, det bliver stadig større og fylder vores hjerter, for at støtte os i vanskelige tider og for at give fred til os alle.

O Herre, åbn vores hjerter, så vi kan byde dig velkommen,                                 åbne vores arme for alle de små og skrøbelige mennesker;
giv os at vandre i et land med lys og fred og opleve julens glæde.
                   Glædelig jul !

Det er koldt, meget koldt. Moren Maria,  dækker kærligt til over sin lille Jesus, der lige er blevet født. Stedfaren, Josef, kigger rundt omkring sig og kigger også på dyrene i stalden: en okse og et æsel, der giver lidt varme, men de dufter ikke ligefrem af roser. Josef er fortabt i tanker, fordi fremtiden er  ikke klar for ham.
Maria kigger på ham og smiler for at berolige ham. Lige nu er barnet, det eneste, der betyder noge.  Barnet der nogle gange græder og nogle gange sover roligt.
Pludselig bliver øjeblikkets stille ro brudt af to former der viser sig i natten.
Josef er bange og går i forsvar, men Maria mærker, at det bare er hyrder, der vil se hvad der sker.
   Da de nærmer sig, ser Maria og Josef noget anderledes og specielt i hyrdernes ansigter. De har store smil.
En af dem har svært ved at gå, hans hænder er store og varme. Den yngste af hyrderne har Downs Syndrome og ligner sin far. De er tavse. Maria holder Josefs hånd, for at fortælle ham, at der ikke er noget at være bange for og meget at takke for dette besøg.
Den aften synger og danser den yngste hyrde rundt om barnet med en håndtrømme.  Der er ingen bestemt rytme, de musikalske toner er ikke genkendelige, men det er en smuk melodi. Jesus barnet åbner sine øjne og Josef klapper i hænderne. Faderen til den unge hyrde ler, og Maria ser tavst til og holder alt dette i  sit kone og mors hjerte.
 Den yngste hyrde ser ømt på Jesus og spørger Maria, om han må kysse ham. Så han kysser ham igen og igen kærligt og meget forsigtigt. Han savler over barnet og Jesus griner, han kan lide det, det trøster ham.
Hyrden giver barnet til sin mors  Marias arme. Den ældre hyrde bukker som et tegn på respekt, og de tager sammen afsted tilbage til hvor de kom fra.
 Josef vender sig mod Maria. I hans øjne kan man se han er rørt og overrasket ved dette møde. Hyrdene bragte ikke rigdomme heller fin mad eller juveler... Men de bragte deres varme hjerter . Maria kigger på himlen og ser en stjerne, der skinner klarere end de andre. Der er plads til håb. Hun krammer sin baby til sit hjerte og Josef krammer dem begge to. Længere væk krammer den gamle hyrde også sin søn.
 Lad os i aften være på vagt, lad os åbne vores hjerter, lad os forstå, at Gud elsker os så højt, at han var født i vores midte. Kan vi forestille os det?
      Glædelig jul kære Tro og Lys familie!                                Roúl

Disse skønne ord står i Johannes evangeliet, kapitel 1, vers 5! Er det ikke dejligt at vide, at Lyset ikke kan gribes og ødelægges. Guds lys består til evig tid, og vi fejrer snart, at Guds lys kom til vores lille bitte klode i dette store univers for lidt over 2000 år siden. Det kom til verden i form af et skrøbeligt drengebarn, der havde behov for menneskelig omsorg for at kunne vokse op og udføre den gerning, som Gud ønskede, at han skulle udføre.
Billedet ovenfor er af min julekrybbe fra 2019. Jesus ligger endnu ikke i krybben, da billedet er taget i adventstiden. Først, når det er juleaften, lægger jeg Jesusbarnet i julekrybben. Indtil da lader jeg et lys være i julekrybben som et samlingspunkt. Det er en tradition, som jeg har med mig fra mit ophold l´Arche-fællesskaberne i Frankrig i firserne. Dèr tager man nemlig også først Jesusbarnet frem juleaften.
Snart er 2021 gået, og vi starter på 2022. Forhåbentlig slipper vi af med coronaen, som rigeligt længe har lavet begrænsninger for vores liv og vores aktiviteter – også i Tro og Lys. Heldigvis kunne vi holde vores retræte på Aasebakken, hvilket vi er søstrene på klostret dybt taknemmelige for! Mange af vores medlemmer kunne være med, og vi havde en dejlig uge sammen. Nu glæder vi os til 2022 med de aktiviteter, som vi har planlagt: Provinsrådsgeneralforsamling d. 1-3/4, Himmelske dage d. 26-28/5, Tro og Fællesskabsretræte på Liagård i Norge d. 4-10/7 og så jubilæums- og pilgrimsrejse til Lourdes d. 25/7-1/8. Lad os håbe, at alt dette kan blive til noget!
Men lige nu er vi i adventstiden og forbereder os på julens komme. Jeg ønsker for jer alle, at I må få en velsignet adventstid, en glædesfyldt juletid og et nytår, der giver mange dejlige oplevelser for jer personligt og for jeres familier, venner og fællesskaber. Guds fred og alt godt!
De kærligste hilsner fra Kirsten
P.S. Det ville være dejligt, hvis I indbetaler kontingentet for 2022 inden d. 28/2-2022. Det er 225 kr. pr. person eller 400 kr. for en familie. Indbetal til reg. nr. 5338 og kontonr. 0248596. På forhånd TAK!

Glædelig Jul og Godt Nytår ønskes alle der ser på dette julekort skabt af Betlehemsgruppen. Kortet kan downloades  her og I kan skrive jeres egne text til jeres kære. Wishing you all a Happy Christmas and a good New Year-card by Betlehems group. Download the card her  for your own use

En krop har mange dele. Hver del af kroppen er nødvendig. Vi er alle uperfekte og afhængige af kroppens dele.  
Når hver del af kroppen fodres og vokser gennem sakramenternes nåde og kærligheden til et fællesskab, kan der ske overraskende ting!
Se på de dele af din krop, der danner en helhed. Hvad er dine kvaliteter og dine fejl?  Hvordan kan din gruppe hjælpe dig med at blomstre?
Da Peter var i båden med de andre disciple, blev hans båd skadet, og han faldt næsten over bord. Han kaldte desperat på Jesus, for at blive frelst.  
Jesus bad ham gå på vandet. Selvom Peter var bange, var han overbevist om, at Jesus ville passe på ham. Han forstod, at han ville nå sikkert frem til breden.  

Bede for os alle I døde venner ! Gør en plads til os med jer hos Jesus ! Følgende uden billed: Anna Holstein Letherborg, Birgit Knudsen,  Inger Hoyer, Jan Iversen, 
Marianne, Michael Wulffsberg, pastor Frank Jobs, Else Allouffs, Elsebeth Garth-Gruner, Gordon Johansen, Helen Custer, Lili Woulsgårds Iversen, Liselotte Wesch, Margrethe Skafstrup, Maria Aachen, Grethe Aache, Sigrid Poulsen, Sofie Stucklig, Søster Michel,.

Under takketalen for paven ved audiensen, bad Raúl Izquierdo, international koordinator for Tro og Lys, Den Hellige Fader om opmuntring: "Vi har brug for din opmuntring, din velkomst og din drivkraft. Her er vi, Deres Hellighed: Tal Herre, dine tjenere lytter ".

    Hilsen fra Raúl Izquierdo

Paven talte og opmuntrede os derefter i vores mission: "Tilstedeværelsen af ​​Tro og Lys har været, og er nu, en profeti, fordi de mest skrøbelige mennesker ofte bliver afvist, og betragtes som ubrugelige. Og jeres profeti er endnu vigtigere i dag, for at bekæmpe  afvisningskulturen og for at minde alle om, at mangfoldighed er en rigdom og aldrig må blive en grund til eksklusion og diskrimination ”.

    Pave Frans 'tale

Vi tilbød ham en gylden bog med tegningerne sendt fra alle samfund i hele verden, en smuk bog på 160 sider! Vi præsenterede også pave Frans for et banner visende medlemmerne af det internationale team, der af hensyn til smittefare ikke havde været i stand til at være med. Han betragtede hvert ansigt med stor opmærksomhed. Endelig var hver enkelt af os i stand til at hilse på ham og sige et par ord.

Video af audiensen kan ses her(klik)
Italiensk Tro og Lys synger fællesskabs sang for paven,her(klik)
Nogler sider fra bogen der blev givet til paven her

Oktober mediation -Apostelen Johannes
 
Alle har en dag i deres liv spekuleret over: hvordan skal jeg leve, hvis jeg i slutningen af ​​mit liv, når jeg ser tilbage, vil have været glad? 
 
Selvfølgelig har jeg taget gode og dårlige beslutninger. De gode har hjulpet mig til at gå videre på min vej, og de dårlige har beriget mig, fordi de har lært mig noget. 
 
En indisk åndelig guide sagde: "Klipperne på min vej er ikke forhindringer, men trapper". Trapper er en del af livet. Hvert skridt er taget i kærlighed til Gud, og jeg må ikke glemme de andre, mine brødre og søstre, der også går på stenede stier. Vi møder mange mennesker i løbet af vores liv
 

Johannes, den elskede discipels liv, er et godt eksempel for unge mennesker og også for de ikke så unge. I sin ungdom lærer Johannes os, at arbejde beriger os, ikke kun materielt, men også åndeligt. Arbejde gør os værdige. Johannes var en fisker, der arbejdede hårdt. Han var en entusiastisk discipel af Jesus, han blev prædikant hos 72 disciple, og Jesus overlod ham et stort ansvar på korset: at tage sig af sin mor, Maria. 
 
Vi ser loyalitet og engagement i ham.
Når vi ser på Johannes i hans alderdom, gennem hans breve, ser vi, at det vigtigste for ham var at opmuntre os til at elske hinanden. Han skrev ofte: "Mine børn" eller "Mig, den gamle mand".
 
Vi skal elske hinanden, ikke kun når alt går godt, men også i svære tider. Vi må byde den anden velkommen med deres problemer, sygdomme, vanskeligheder og hjælpe dem med at bære deres kors. Hvis vi gør det for andre, vil de også gøre det for os.Vi  kommer til at reflektere over de unges og ikke så unges sted i vores samfund.  (oversat Amalie Wassberg)