Ingolf var en kunstner med store følelser, han friede til alle de nye damer som kom i Tro og Lys, spillede musik, improviserede teater (som overlæge med personal problemer !), tegnede billeder, iagttog dyrene og gengav præcist dyrelyde. Han havde stor karisma. Med rette sagde han at han tilhørte ”de stærke Mongoler! ” |
Ingolfs mor Maria fortalte mig: At da Ingolfs far blev mere og mere dement blev hun desperat og fortvivlet. Hun ringede forgæves til plejehjemmet for at bede om en plads til faren. Maria sagde: ”Jeg sad og var ved at bryde samme. Jeg ringede til rådhuset og græd i telefonen. Så sad jeg i stuen opløst af gråd. Lidt efter kom Ingolf ned. "Mor" sagde han glad, "Jesus kom til mig i nat" ” "Sagde han noget til dig" spurgte jeg lidt tøvende. "Ja mor". Han sagde "Far skal nok få en plads på plejehjemmet… meget snart." Lidt efter ringede telefonen. Der var nu plads til Ingolfs far på plejehjemmet.